Der findes næsten ikke noget værre end en dårlig nats søvn. Søvnløshed er enormt frustrerende, og har derudover en negativ effekt på eksempelvis humøret og koncentrationsevnen. Herved påvirkes både ens omgivelser på jobbet såvel som i hjemmet. Søvn er et vitalt element i menneskets biologi, særligt REM-søvnen er væsentlig for indlæring og hukommelse. Denne artikel kan forhåbentlig hjælpe dig til at sove og komme dine søvnproblemer til livs, før du griber til sovepiller eller andre søvnfremmende midler.
11. Temperatur i soveværelset
Selvom det for de flestes vedkommende kan virke utroligt tiltalende at skrue op for varmen på radiatoren – særligt i de kolde vintermåneder – kan en for høj temperatur i soveværelset være medvirkende til, at du din søvn forværres. Ifølge flere studier, vil man opnå den bedste søvn i et soveværelse, hvor den ideelle temperatur ligger på mellem 15 og 20 grader. Derfor kan du med fordel skrue ned for radiatoren, hvis du vil forbedre din søvn.