5 ting du skal medbringe på en overlevelsestur

Camping

Går du med tanken om at prøve dig selv af på overlevelsestur?

Dette indlæg zoomer ind på 5 ting som du skal medbringe, når der drages på overlevelsestur.

 

Førstehjælpssæt

Når du tager på overlevelsestur kan man komme ud for lidt af hvert. Derfor er det en god ide at medbringe et førstehjælpssæt.

Man kan hurtigt få skavanker når man begiver sig rundt i naturen. Førstehjælpssættet bør indeholde det mest basale som fx plaster, bandager, saks, hovedpinepiller og sprit til at rense.

Tit og ofte vil der være tale om mindre rifter, som bliver forsaget af grene og torne. Men også vrid i fødder og led kan forekomme, når der tilgås ujævne passager.

 

Overnatningsudstyr

På en typisk overlevelsestur skal der overnattes ude i naturen. Hvis du ikke er den hardcore type, og sover under åben himmel, vil der være en række overnatningsudstyr du skal have tjek på.

Først og fremmest skal du have et telt. Der findes mange forskellige typer telte i forskellige kvaliteter. Det anbefales et telt som er 100% vandtæt og vindtæt.

Dernæst skal du have dig en sovepose med. Igen findes der mange typer soveposer. Det anbefales en variant som kan holde varmen minimum ned til frysepunktet.

Mange ville måske også tage et liggeunderlag med. Dette er ikke en nødvendighed, og vil samtidig være ekstra oppakning.

 

En god lommekniv

Ingen overlevelsestur uden en lommekniv.

Du vil med garanti få brugt en lommekniv på din tur, hvor den vil være kærkommen til mange forskellige typer opgaver.

Det behøver ikke at være en stor dolk. En lille skarp lommekniv – evt. en Schweizerkniv – kan klare de fleste udfordringer.

Vær varsom når du bruger din kniv – Sikkerhed frem for alt. Hvis uheldet er ude, får du brug for førstehjælpssættet – Som også er pakket med i rygsækken.

 

Vandflaske

Noget så simpelt som en vandflaske er et must til din overlevelsestur.

Det skal ikke være en ordinær plastikflaske. Det må gerne være en flaske i god solid kvalitet – Evt. en feltflaske som kan hænge på rygsækken.

Når du er på overlevelsestur bliver der brugt mange kræfter med vandring. Derfor skal der drikkes mange liter vand dagligt. Find vand i åger og vandløb, og fyld flasken op jævnligt. Derfor må flasken gerne kunne indeholde mindst 1 liter vand.

 

 

 

Mobiltelefon

Umiddelbart lyder overlevelsestur og mobiltelefon ikke harmonisk i samme sætning. Men det er nu en meget god sikkerhed at have mobilen med på tur.

Det betyder ikke, at mobilen skal benyttes til Facebook og selfies. Den skal være slukket – for at spare på strømmen – og kun bruges i nødsituationer. Netop derfor er det godt at have din mobil med på tur, især hvis du er alene afsted.

Hvis uheldet er ude i sådan en grad, at du skal bruge ekstern hjælp, vil mobilen være et godt hjælperedskab til at komme i kontakt med omverdenen.