Bilernes Cykliske Natur er Kernen til Mindre Forurening

Der kommer mere og mere fokus på, at vores planet altså ikke bliver ved med at være et beboeligt sted for os mennesker, hvis vi ikke begynder at tænke os om. Det har ført til rigtigt mange forandringer, både store og små, i den måde vi behandler vores planet på. Der er blevet forhandlet store klima-aftaler på plads på tværs af grænser, og sat en masse politisk i værk for, at stoppe ? eller i det mindste minimere ? de potentielt katastrofale effekter mennesker adfærd har på klimaet.

Men også enkeltpersoner er begyndt at melde sig ind i kampen. Når det kommer til at redde en planet, så kræver det en fælles indsat fra alle os der bor på planeten. Det er ikke noget der klares igennem politik eller flotte taler. Det er noget der kræver handling: også fra Hr. og Fru Jensen; fra du og jeg.

De fleste har forstået budskabet, og har de bedste intentioner om at gøre noget godt for miljøet. Problemet er, at det ikke altid er helt nemt at vide, hvorvidt en handling rent faktisk hjælper på problemet. Det er særligt blevet tydeligt i den eksplosion af interesse vi har set for miljøvenlige biler i Danmark på det seneste. Bilproducenterne har selvfølgeligt også meldt sig ind i kampen om at minimere udskillelsen af CO2 og andre miljøfarlige kemikalier, og har blandt andet gjort det ved at designe biler der bruger mindre brændstof, har bedre filtre eller måske endda kører på ren el. Det er i og for sig en positiv udvikling, og jeg synes ikke man kan klandre producenterne for at reklamere med disse forbedringer i deres nye biler.

Problemet er at folk ikke tænker det helt igennem, når de kaster sig ud i deres bidrag til at hjælpe planeten. Alt for mange har set reklamerne for disse mere miljøvenlige biler, og enten bevidst eller ubevidst set det som en undskyldning for at rende ud at købe en ny bil. De køber altså ikke en ny bil fordi de har brug for en ny bil: de gør det fordi de har lyst til en ny bil, og kan undskylde det med, at den nye bil er mere ?grøn?.

Men hvis man virkeligt gerne vil mindske forureningen, så er man nødt til at overveje bilernes cykliske natur. En brugt bmw er allerede blevet produceret, og den kan dække langt de fleste mennesker behov helt fint. Der er ingen grund til at købe en fabriksny bil, og derved øge efterspørgslen på produktionen af nye biler. Uanset hvor miljøvenlig en bil er at køre i, så er produktionen af bilen stadig utroligt problematisk når det kommer til klima og miljø.

Hvis din gamle bil trænger til at blive udskiftet, så er det selvfølgeligt helt fint, at finde en anden bil. Men overvej at købe din vw polo brugt frem for at købe den seneste model spritny fra en forhandler: selv hvis den ikke er udstyret med den seneste teknologi, så er det sandsynligvis stadig et mere miljømæssigt forsvarligt valg, end at sætte gang i produktionen af flere biler.