Tving Dig Selv til at Smile Når Du Møder Nye Mennesker

På et eller andet tidspunkt i vores liv står vi overfor en situation, hvor vi kommer til at møde nogle nye mennesker. Det er næsten altid en skræmmende oplevelse, og noget vi både ser frem til, og samtidig ønsker at vi kunne slippe for. Det er ikke fordi vi ikke kan lide at møde nye mennesker, det er bare altid en intens oplevelse og det tager noget tid før vi føler vi kan slappe ordentligt af i sådan en situation. Det er uanset om vi snakker en tur op til efterskolernes dag, eller den første dag på en ny arbejdsplads: vi kan mærke vigtigheden af at gøre et godt indtryk på alle disse nye mennesker, og presset gør typisk at vore sociale evner bliver værre end hvis vi havde været trygge ved situationen.

Men her har jeg et ganske simpelt trick, som vil gøre en verden til forskel. Det er faktisk noget min mor fortalte mig første gang, da jeg skulle til at starte på en efterskole. Det var utroligt grænseoverskridende for mig, og mine forældre kunne godt mærke hvor nervøs jeg var. Det var trods alt første gang jeg stod overfor, at skulle møde så mange nye mennesker på én gang: og så uden at jeg kendte en eneste af dem i forvejen. Jeg havde selvfølgeligt mødt grupper af nye mennesker før, men det var altid mens jeg var omgivet af venner eller familie, som jeg allerede havde et godt forhold til. Min første dag i børnehaven, og første skoledag, var selvfølgeligt situationer der mindede om, men der var jeg et barn og overtænkte ikke tingene på samme måde som nu.

Min mors trick var simpelt: tving dig selv til at smile. Jeg tænkte at det ikke kunne være så simpelt, men det var det eneste trick nogen kunne give mig. Så jeg kunne ligeså godt prøve det, ikke? Så da jeg mødte op på første dag på efterskolen, kunne jeg mærke sommerfuglene i maven og hvordan sveddråber begyndte at danne sig på min pande. Jeg strammede læberne og fik et smil frem på mine læber. Jeg følte det vat et mega akavet og kunstigt smil, men det fik mig alligevel til at have det en smule bedre. Da jeg fik øjenkontakt med den første person, og rakte hånden ud for at give et håndtryk, fik mit smil – så påtvunget og kunstigt som det nu engang var – alligevel personen foran mig til også at smile og virke mere afslappet. Det gjorde min første samtale med en fremmed til at gå glidende, og det gav mig ny selvtillid. Mit smil blev mere naturligt, og jeg bevægede mig hen til den næste person for at sige hej. Jeg sad tilbage med en fornemmelse af, at jeg havde spredt smil til alle disse mennesker, og gjort dagen bedre for alle.