Dansk design er populært både i Danmark og udenfor landets grænser. Ifølge designhistoriker Lars Dybdahl er der 10 omdrejningspunkter der udgør dansk design-dna og som gør at dansk design kan være med i designtoppen. Men selvom vi har nogle gode danske designnavne med i bagagen, så kan vi ikke hvile på laurbærrene, hvis vi stadig vil være med fremme på designområdet. Det gælder om fortsat at være på forkant med nyskabende teknologi, metoder og design. Danske designere skal blande den danske designkultur med inspiration fra omverdenen og være åben og udad skuende uden at gå på kompromis med kvaliteten. Der skal tænkes langsigtet.
Made in Denmark
-
Inspireret af udlandet
Danske designere er gode til at finde inspiration i udlandet og derefter omforme det til den danske stilart
-
Brobygning
Dansk kunst er god til at bygge bro mellem og forene forskellige stilarter. Danske kunstnere formår ofte at hive inspirationen med hjem og tilpasse den til det skandinaviske markeds behov.
-
Boligen som leverum
Dansk design er fokuseret på boligen, da vi opholder os meget i vores hjem.
-
Æstetik, enkelthed og detaljer
Kendetegnende for dansk design, hvad enten det drejer sig om modetøj, interiør, møbler eller lignende er enkeltheden. Dansk design har med sin minimalisme, hvor der er fokus på æstetik og gode detaljer, slået sig fast som noget tidløs, klassisk og stadig moderne.
-
Håndværk som kilde til industriel innovation
Det at danske designere både kan forfine form og idé har gjort kvaliteten af dansk design højere.
-
Enkelt med symbolsk værdi
Dansk design er enkelt men vækker også associationer og giver symbolsk værdi, f.eks. produkter med organiske former, der giver refleksioner til naturens verden.
-
Fokus på brugeren og empati
Dansk design har også den kvalitet at det er lagt vægt på empati og slutbrugeren, f.eks. er børnemøbler er designet til børn og ikke bare en kopi af voksenmøbler. Det betyder blandt andet ergonomisk refleksion i møbeldesigns.
-
Anti-autoritær
Dansk kunst er ikke underlagt en bestemt retning men understøtter og anerkender den enkeltes frihed og selvstændighed.
-
Bæredygtig og økologisk
Gennem 70 år har dansk design bidraget til en bevidsthed om bæredygtighed og miljø og denne retning har flere danske designere taget til sig igennem de sidste 30 år
-
Globalt og lokalt
Dansk design er både lokalt og globalt – igennem de sidste 30-40 år er dansk design kommet mere ud over Danmarks kanter.
En del af den danske design-dna er funktionaliteten. Der er nemlig lagt stor vægt på brugerne i dansk design og æstetikken fylder derfor ikke det hele. Dansk design er noget, der har en funktion og skal kunne bruges. Indenfor møbelgenren ses blandet andet danske Hay møbler, der har formået at komme ud i verden med deres enkle, fleksible og funktionelle møbler tilsat et strejf af humor.
Boligen som leverum
Da vi i Danmark har en kultur der er meget centreret omkring hjemmet, er der naturligvis også et stort marked for boliginteriør og boligindretning. Vi elsker at dekorere vores hjem med alt fra rejseminder, vaser, puder, plaider, lamper, nips, plakater osv. Vi elsker at blande gammelt med nyt og de ses blandt andet hos plakatkunstneren Visse Vasse, hvor nostalgiske tilbageblik er indrammet i et øjeblik. Vissevasse forener 30érnes plakatkunst med et moderne formsprog og netop det er essensen af meget dansk design; at det kan stå distancen igennem årtier og formår at mikse gammelt med nyt.