Danske Boligkøbere Søger Mere Professionel Hjælp

Vi kan nogle gange godt have svært ved at spørge om hjælp, også selvom det ville gavne os rigtigt meget. De fleste har nok oplevet det på egen krop, når de eksempelvis er faret vild. Det ville være utroligt hurtigt og nemt bare at spørge en tilfældig fremmed om vej. Hvis man er faret vild, så er der jo god chance for, at dem i lokalområdet har en bedre idé om hvor du er, og hvordan man kommer hen til din destination, end du selv har. Men det føles ikke særligt behageligt at skulle gøre det. Det er ikke bare den ubehagelige mavefornemmelse ved at skulle tale med en person man ikke kender: det har i høj grad noget at gøre med, at vi skal kommunikere til dem, at vi har brug for deres hjælp. Vi har ikke lyst til at lade andre vide, når vi selv mangler nogle kompetencer ? det gør ondt på egoet. Men det er helt og aldeles irrationelt. Hvis virkelighed er, at vi har brug for hjælp, så bør vi da bare stå ved det. Ingen vil dømme dig for ikke at kunne finde vej, og langt de fleste mennesker vil med glæde pege dig i den rigtige retning. Så vi bør absolut ikke være bange for at erkende, når vi har brug for hjælp. Det kan spare os rigtigt meget tid, og nogle gange rigtigt mange penge. Intet sted er det tydeligere, end når det kommer til købet af en bolig.

En bolig koster rigtigt mange penge: det er en af de største investeringer den typiske dansker laver i løbet af sit liv. Så selvfølgeligt er det noget der skal gøres helt rigtigt. Men hvad vil det egentligt sige? De fleste kan læse lidt op på boligmarkedet, danne sig et indtryk af nabolaget, kigge lidt på boligens overflade, og måske nogenlunde tolke tilstandsrapporten. Men er det nok? Føler vi os virkeligt helt sikre på, at vi kan træffe den rigtige beslutning ud fra nogle hurtig research og en god mavefornemmelse? Eller var det måske en idé at spørge om hjælp?

Flere og flere danske boligkøbere er begyndt at erkende, at noget hjælp nok ville være en god idé, når det kommer til denne dyre og vigtige beslutning. Det sker i praksis ved, at man kontakter en Byggesagkyndig og beder dem om at gennemgå boligen sammen med en. En bolig tilstandsrapport er udfærdiget af en byggesagkyndig, men den indeholder ikke nødvendigvis alt der er værd at vide. Ved selv at tage en bygningssagkyndig med kan man stille alle de uddybende spørgsmål man vil, og få en bedre forståelse for tilstandsrapportens indhold, og de andre ting det er værd at være opmærksom på. En tilstandsrapport indeholder nemlig ikke alting: den nævner eksempelvis ikke, hvis et gulv godt kunne trænge til at blive pudset, eller hvis et tapet er af en type, det kan være rigtigt svært at fjerne. Men en byggesagkyndig kan hurtigt spotte disse ting, og give dig detaljeret information og estimater.