Danskernes Seneste Krig: Pizza mod Lasagne

Pizza

Vi lever i en lidt speciel tid, hvis vi kigger historisk på tingene. De fleste mennesker der er på arbejdsmarkedet i Danmark i dag, har aldrig oplevet at Danmark var besat eller på anden måde i krig, der kunne mærkes herhjemme. Det er rigtigt nok, at vi har været i kig i både Afghanistan og Irak de sidste mange år, men det er steder vi har sendt soldater hen. Krigen er ikke at finde ude i baghaven: den foregår et andet sted på jorden, og vedrører primært de soldater der sendes afsted. De øvrige danskere mærker ikke som sådan at vi er i krig. Hvilket er ret unikt.

Men det viser sig, at vi mennesker jo er skabt til konflikt. Selv med fred på jord, ville vi finde ting at blive uenige om. Det er tydeligt med konkurrenceprægede sportsgrene som fodbold. Ikke alene er spillerne på banen i en form for kontrolleret krig imod hinanden: fans af hvert hold har det også med at komme i karambolage med hinanden.

Sport er noget der har fulgt menneskeheden så længe som nogen kan huske. På mange måder er det egentligt bare en struktureret form for ”leg”, som vi også ser i naturen hos rovdyr. Tigre og lignende ”slås” med hinanden på kontrolleret vis, som en slags naturlig træning, før de skal rigtigt på jagt. Det er muligvis det samme der ser hos os mennesker: uden nogle ”rigtige” konflikter at skulle håndtere, finder vi på nogen hvor vi ikke risikerer liv og lemmer, men stadig kan holde os skarpe. Sport er da også en sund aktivitet, der har en positiv indflydelse på både det fysiske og det mentale helbred.

Men der er andre kontrollerede konflikter, som ikke rigtigt bidrager med andet, end at tage vores fokus væk fra at vi ikke har nogen reelle problemer at arbejde med. Eksempelvis den seneste krig på de danske skoler, hvor folk diskuterer hvorvidt Pizza eller Lasagne er bedst. Folk har oprettet Facebook grupper og hængt bannere op i klasseværelser. En stor del af den unge befolkning er blevet delt i to over noget, der reelt bare er en smagssag. Ingen af dem har mere ret end de andre: nogle foretrækker bare pizza over lasagne, mens andre foretrækker lasagne over pizza. Ingen skifter mening. Alligevel er det noget folk har krig over.

Vi har set det mange gange. Da jeg gik i skole, var det åbningen af en vero moda i den lille by jeg boede i, der satte gang i tingene. Pludseligt var der en klike af folk, der gik i Vero Moda, og folk der ikke var. Igen har folk jo selvfølgeligt forskellige præferencer med tøj, men det blev alligevel en del af en gruppe identitet. Vi kan bare ikke lade være! Men så er det jo nok en god ting, at vi kan finde nogle forholdsvist uskyldige ting at ”gå i krig” over, frem for rent faktisk at være i rigtig krig.