Den rigtige oppakning på turen til Preikestolen

Klart lyseblåt vand og et plateau, der tårner 604 meter over lysefjorden. Dette maleriske motiv kan opleves på en fjeldvandring til norske Preikestolen. Hele turen er ca. 8 km lang og tager 4 timer frem og tilbage. Preikestolen vurderes som sværhedsgrad medium, hvorfor det er en fordel at have forudgående erfaring med vandring, men det er bestemt ikke et must. De seneste år har mange fået øjnene op for turen og hvert år besøger mere end 300.000 vandrere plateauet. Derfor kan det være en fordel at komme tidligt, hvis du vil opleve mest muligt natur og færrest mennesker. Fjeldet kan besøges året rundt.

Hvad skal jeg have med?

Når du skal afsted på trekkingtur, er det vigtigt at have en god rygsæk med. På en tur af ca. 4 timers varighed anbefales det alt efter vejr at medbringe nok vand alt afhængigt af vejret. Dette kan medbringes i almindelige vanddunke eller man kan købe en Camelbak der kan placeres i rygsækken.

Det anbefales naturligvis at spise godt hjemmefra, inden du bevæger dig afsted på trekkingtur. Når man går, er det vigtigt at holde blodsukkeret ved lige, og det kan du gøre ved at medbringe snacks til turen. Her kan både være tale om energibarer, chokolade eller kiks. Disse fylder ikke ret meget og giver hurtig energi.

Der findes mange forskellige jakker i både tykkelse og materiale, hvor det er afgørende, at dit tøj passer til klimaet og den tur, du skal på. Du kan med fordel tjekke vejret inden du begiver dig ud på trekkingturen. Når du har købt en god jakke, kan det godt betale sig at passe godt på den. Dette kan du fx gøre ved at imprægnere jakkens stof og lynlås for at gøre den mere modstandsdygtig og vandtæt.

Gode sko er alt afgørende! Når du skal på vandretur, er det vigtigt at have et par gode vandresko, der støtter op om din fod og giver stabilitet. På en trekkingtur som Preikestolen vil du opleve ujævnt terræn, og du kan blive udsat for hårde vindstød. Hvis du vil være bedst muligt forberedt, anbefales det at pleje dine sko inden turen.  Ved at rengøre og imprægnere dine sko inden afgang, sikrer du, at de er så godt plejet som muligt til at blive udsat for lidt af hvert vejrmæssigt.  Når du laver en imprægnering af dine sko, gøres det ved først at rengøre dem grundigt og derefter spraye dem af tre omgange med et tyndt lagt imprægneringsspray. Dermed kan du øge sandsynligheden for at vende tørskoet tilbage. Ligeledes bliver skoene nemmere at rengøre efter endt trek, da skidtet sætter sig på overfladen af imprægneringen frem for at trænge ned i læderet.

Når du har styr på dit udstyr til turen, er det vigtigt at du sætter dig ind i ruten og vejret den specifikke dag, du begiver dig afsted. Informer gerne familie eller venner om, at du er taget på trekkingtur, så de er opmærksomme på, at du vender sikkert tilbage. Vigtigst af alt skal du huske at nyde turen og den vidunderlige natur.