Der er Mange Måder at Fejre Sin Fødselsdag På

Kan du huske de fødselsdage man havde, da man var barn? Jeg husker det ligeså tydeligt. Jeg ville have uendeligt svært ved at falde i søvn aftenen før, og ville bare ligge lysvågen og tænke over, at hele dagen i morgen ville være min dag! Jeg ville få alt opmærksomheden og en masse gaver. Jeg lå og tænkte på hvad jeg mon ville få. Selvom jeg faldt i søvn alt for sent, så ville jeg stadig vågne helt vildt tidligt. Min underbevidsthed var nemlig godt klar over, at der snart skulle ske sjov og løjer! Selvom jeg var helt vildt vågen og spændt, så stod jeg ikke op. For jeg vidste, at det ikke ville vare længe før mine forældre og mine brødre ville finde sammen udenfor min dør. De ville have flag i hænderne og en masse fødselsdagsgaver. Jeg kunne ikke lade være med at smile! Så snart jeg hørte noget rumsteren udenfor, lukkede jeg øjnene, og forsøgte at få det til at se ud som om jeg sov. Så åbnede de ligeså stille døren, og begyndte at synge fødselsdagssangen: ?I dag er det…?.

Senere blev man for gammel til den slags ?barne pjat? (selvom en del af en ville ønske, at man kunne holde fast i barndommen for evigt!) og nu var en fødselsdag noget man fejrede med sine gode venner. Gerne over nogle øl og shots, og en god bytur fyldt med fest og farver.

Sådan var det i hvert fald for mig. Men efterhånden som jeg er kommet til at kende en helt masse mennesker, fra flere forskellige steder i verden, er det blevet tydeligt for mig, at der er mange måder at fejre sin fødselsdag på. Fælles for dem alle er dog, at det i bund og grund er en fejring af ens eksistens. Det handler ikke om ens alder, eller om de gaver man får. Det er i virkeligheden venner og familie der fejrer, at man er i deres liv ? det er deres fest over dig!

Og det er først nu, på mine lidt ældre dage, at jeg virkeligt har gennemskuet det og fuldt ud kan værdsætte sådan at fejre fødselsdag. Selvfølgelig er jeg enormt glad for at mine sønner er gået sammen om en pilleovn til mig, der kan erstatte det gamle olie-fyr. Men gaverne betyder meget mindre i dag, end de gjorde som barn. Det der virkeligt betyder noget for mig i dag er, at alle disse mennesker føler at jeg er værd at fejre. At jeg har betydet noget i deres liv til, at de vil bruge både tid og kræfter på at lave et arrangement omkring det. Det er da noget, der virkeligt varmer ens hjerte, og gør én glad for livet.