Derfor Valfarter de Unge til Danske Efterskoler

Danmark har altid haft en god kultur omkring efterskoler, og der har stort set aldrig manglet elever. Det går dog lidt op og ned, hvor populært det er, på et givent år. Lige nu er vi dog inde i en stime af år, hvor flere og flere unge vælger at tage på efterskole. Den voksende tendens bliver generelt set som positiv, men derfor kan man jo godt stille spørgsmål ved den – hvad er det mon, de unge så godt kan lide ved, at tage på efterskole?

Det er nemlig de unges egne erfaringer, der viser sig, at have den største effekt på, hvor mange der søger ind. Når unge mennesker tager på efterskole og har en god oplevelse, så taler de typisk positivt om det til deres venner og bekendte. Det smitter selvfølgeligt af på disse personers valg omkring, hvorvidt de selv skal tage på efterskole eller ej, når de får muligheden. Så når de unge i den grad valfarter til de danske efterskoler, så må det være fordi de tidligere og nuværende elever har haft positive ting at sige. Vi har taget kontakt til en række efterskole-elever og forhørt os om, hvad det er ved efterskolen, der virkeligt tiltrækker dem.

Linette Dahl fortæller, at det er sammenholdet på efterskolen hun nok fortæller mest om, til venner og familie: ”Efterskolen er bare som en helt anden verden. Man træder ind et sted, hvor alle vil hinanden det bedste, og man støtter hinanden igennem tykt og tyndt.”

Man bor nemlig typisk sammen på efterskolen, og det fungerer altså også som et slags skridt hen imod det voksne liv. Man bor ikke længere hjemme hos mor og far, men kan så at sige benytte sig af ”støttehjul” på en efterskole. Her er man sammen med andre unge, og kan hjælpe hinanden med de udfordringer der er forbundet med, nu at bo udenfor det sikre og trygge barndomshjem. Samtidig er der jo selvfølgeligt voksne man kan tage fat i, hvis der er problemer, og som holder løbende opsyn. Det var en af de ting Mille Øresund bedst kunne lide ved efterskolen:

”Allerede da jeg besøgte efterskolen på efterskolernes dag var det tydeligt for mig, at det her var et sted man kunne lære sig selv bedre at kende, i sikre rammer. Alle eleverne på efterskolen virkede så selvstændige og glade, og jeg havde en klar fornemmelse af, at det samme ville ske for mig hvis jeg kastede mig ud i det. Det fik jeg ret i!”

Lige præcis en besøgs-dag på efterskolerne, som den Mille deltog i, kan være en god måde at få et indblik i efterskolerne på. Hvis du ikke kender nogen der har kunnet fortælle dig om deres efterskole-oplevelse, eller bare gerne vil høre mere, så er det en oplagt måde at komme til at møde en masse efterskole-elever på. Som forælder kan det også være rart at se det sted, som ens søn eller datter måske kommer til at opholde sig i et år eller to.