Man siger, at alt godt kommer til den, som venter. Det kan der måske være noget om, men jeg synes det er vigtigt at huske på, at personen der venter er nødt til at vide hvad han venter på. Ellers går det ham måske forbi, og han skal til at vente igen. Og igen. Og igen.
Uanset hvilken tilgang man tager til at få de ting, man gerne vil have ud af livet, så er man først nødt til at vide hvad det er man gerne vil have mere af. Et stort problem i det danske samfund er, at alle går rundt i et halvsovende stadie, og knokler uden at vide hvad for. Vi vokser op i trygge og sikre rammer, hvor andre hele tiden står klar til at fortælle os, hvad vores næste mål er. Så snart vi kommer i skole, jamen så præsenteres de nøje udvalgte udfordringer overfor os på daglig basis, af autoriteter som vi stoler på, og med eksamener som den skræmmende ting ude i fremtiden vi er ved at forberede os på. Prøv at tænk på, hvor mange års skolegang vi danskere gennemgår i gennemsnit. Vi har 9 obligatoriske år i folkeskolen, hvor vi indoktrineres til at gøre hvad der bliver sagt, og får at vide hvad vi skal arbejde hen imod, uden at have noget at skulle have sagt. Derefter tager en stor del af de danske unge videre på en ungdomsuddannelse som gymnasier eller handelsskolen, hvor de igen har et par år med samme proces. De arbejder hårdt på at forstå materiale, fordi de senere skal testes i det. De ønsker at klare sig godt i testen, fordi det er nødvendigt for at komme ind på universitetet. Og de vil gerne ind på universitetet, fordi det er det, deres forældre og det omkringliggende samfund, har sagt er vigtigt.
Men hvad så når man er færdig med skolen? Når man kommer ud på arbejdsmarkedet, og der ikke er noget ?mål? som sådan. En arbejdsplads ønsker bare at høste den værdi du kan skabe for den, og de sætter ikke en eksamen eller lignende slutdato for dig. Her skal du bare gøre det godt hver eneste dag, og meget gerne for evigt. Nu er det pludseligt blevet dit ansvar at sætte dine egne mål, og det er ikke noget skolegangen har forberedt os på ? tværtimod!
Men det gode er, at der ikke er nogen rigtige eller forkerte svar. Du kan sætte et mål om at have flere sneakers end din nabo, og det er ligeså godt et mål, som at ville rejse jorden rundt. Det vigtigste er, at målet er et du har valgt, med baggrund i hvad der gør dig glad. Så spørg dig selv: hvad vil du gerne have mere af i livet? Når du har besvaret det spørgsmål, kan du gå baglæns derfra, og opsætte mål i dit liv. Så simpelt er det.
