En af de bedste gaver du kan give til en mand er faktisk tøj. Tøj er på et helt praktisk niveau noget alle har brug for, og samtidig er der ting du kan købe i alle prisklasser. Tøj er altså noget du kan give i gave, uanset dit budget ? alt fra et slips til det sidste nye fra Wood Wood vil være en god gave. Det eneste problem med at give tøj som gave er, hvis du ikke kender specielt godt til modtagerens stil og smag. Her er nogle nyttige tips, der kan hjælpe dig med at vælge gode ting uden at vide, hvad der er ?godt? i deres øjne.
De stykker tøj, der egner sig bedst til gaver, er blandt andet skjorter, T-shirts, og diverse former for tilbehør. Gå efter enkle og grundlæggende stilarter, der kan bæres af alle. Uanset om personen har en afdæmpet eller ?skrigende? påklædning, vil en simpel hvid skjorte fra Paul Smith, eller de sædvanlige sorte bukser, altid se godt ud og kunne finde en plads i garderoben. De kan bruges af alle mænd, og du kan være sikker på at din gave vil blive behandlet godt!
Tilbehør er generelt et godt sted at angribe, hvis du er på udkig efter en mindre gave. Det er også en lækker bonus at lægge sammen med skjorten eller hvad du nu ellers har købt af tøj. Der er altid situationer i en mands liv, der vil kalde på et slips ? og så er det rart at have muligheder. Vælg noget der er nogenlunde simpelt og stilet, da du på den måde øger chancen for at dit slips rent faktisk vil blive brugt af modtageren. Armbånd og lignende, specielt fra dine ferier, vil gøre sig rigtigt godt som en meget personlig gave. Det helt rigtige armbånd, eller den perfekte halskæde, vil kunne gøre så stort indtryk på en person, at de gør det til en del af deres hverdag at bære din gave.
En anden hovedpine man ofte støder på, når man skal købe tøj til andre, er at finde den rigtige størrelse. Hvis du ikke er sikker på størrelsen af det tøj, som personen bærer, er en jakke en god mulighed for at slippe udenom problemstillingen. Du skal naturligvis have en generel ide om deres størrelse til denne slags køb, men en tomme her eller en tomme der betyder normalt ikke noget. Sørg selvfølgelig for altid at forhøre dig i butikken, om modtageren af din gave kan komme og bytte den hvis størrelsen ikke passer.
Udover ovenstående kan du også give luksuriøse silke klæder eller en pyjamas. Det skiller sig ud, og har en følelse af luksus over sig ? helt sikkert en gave der vil blive taget godt imod! Jeans og shorts er standarden for gaver til mænd, da de fleste mennesker alligevel foretrækker nogenlunde den samme stil og farver med disse beklædningsgenstande.