Guide: Sådan skaber du det perfekte drivhus

Her er samlet de bedste tips og tricks, der sikrer, at du får det bedste udvalg af planter lige uden for din dør.

Valg og placering af drivhus

 

Inden du anskaffer dig et drivhus, er det vigtigt, at du har tænkt nøje over hvilket drivhus, du skal have, og hvor i din have, det skal placeres. Først og fremmest skal du beslutte dig for, hvad formålet med drivhuset skal være. Vil du bruge det til intensiv dyrkning, hygge eller noget helt tredje? Det er dine ønsker omkring brugen af drivhuset, der afgøre valget af størrelse, materiale og placering.

3 klassikere

 

  1. Agurk:

En agurk fra eget drivhus er saftigere, sprødere og har mere smag end dem, man kan få fat i nede i det lokale supermarked. En god idé til dyrkningen af agurker er at lade dem vokse langs sydsiden i drivhuset, da de ofte har brug for mere sol end andre planter.

  1. Tomat:

Tomatplanter er nemme at dyrke, og er nærmest en nødvendighed i ethvert dansk drivhus. Der findes mange forskellige sorter at vælge imellem, alt efter hvilken smag og farve, du ønsker. Sorten Gemini er rigtig god og nem til drivhuset, men også de små cherrytomater er blevet et stort hit blandt danskerne de seneste år.

  1. Peberfrugt:

Også peberplanten findes i mange forskellige farver og smage, og er også nem at dyrke, hvis de rigtige forhold er opfyldt. Peberfrugterne trives bedst ved høj varme og en del sol, med en dagstemperatur i drivhuset på omkring 20 grader.

3 alternativer

 

  1. Chilifrugt:

Chilifrø kan købes i mange forskellige varianter, alt efter hvor stærk du ønsker chilien. Disse planter kræver ikke særlig pasning, blot lidt vand og rigeligt med varme og sol. Selvom chiliplanterne kræver vand for at overleve, er det vigtigt at passe på ikke at drukne dem.

  1. Krydderurt:

Her er mange forskellige urter at vælge imellem. Nogle af de mest populære, der alle trives godt i drivhus, er persille, basilikum og citrongræs. Fordelen ved krydderurter er, at de – i modsætningen af nogle af de andre planter – sagtens kan trives i den lidt lavere varme, der findes i drivhuset om vinteren.

  1. Kødædende plante:

I forhold til en del af de ovennævnte idéer kræver den kødædende plante lidt mere, men den er også sjovere end mange af de normale planter. Også her er der forskellige bud på sorter, men fælles er, at langt de fleste ikke skal fodres med gødning, men i stedet med insekter, en masse sol og høj varme.