Vi kan alle til en vis grad acceptere, og måske endda værdsætte, at mennesker er så forskellige som de er. Selv hvis man mener, at man er et fantastisk menneske, så kan man godt forestille sig, at det ville være et helvede på jord, hvis alle var kloner af én selv. Nogle vil selvfølgeligt være tilpas selvglade eller narcissistiske til at sige, at det ikke ville være et problem ? men på den anden side vil den type person nok heller ikke have lyst til at skulle dele scenelyset med en masse eksakte kopier.
Jeg synes personligt at det er fantastisk at vi er så forskellige, men det skal ikke stoppe mig fra at brokke mig. Jeg elsker at udpege forskelligheder som generer mig, fordi det på sin vis er en fejring af forskelligheden. Hvordan skulle vi dog kunne værdsætte forskellighed, hvis den ikke var synlig for os? Når jeg peger på noget, og siger jeg er uenig med det, så omrammer jeg forskellighed. Jeg gør opmærksom på at jeg synes én ting, og at personen der står bag det jeg peger på, synes noget andet. Det kan godt ske jeg lyder sur og tvær, og inderst inde også er det, men det ændrer ikke på at det er en brugbar og naturlig adfærd. Det er igennem brok vi får øje på forskelligheder, og det er først efter vi har fået øje på dem, at vi kan forstå at respektere og fejre dem.
For nyligt sad jeg for eksempel og bladrede igennem Autouncle.dk på min smartphone. Jeg sad på min stam-café inde på Nørregade og ventede på en kammerat. Han var sent på den, hvilket irriterede mig ? jeg hader at sidde og vente på andre. Det virker som om de ikke respekter mig og min tid: jeg kunne have lavet noget der var sjovere, hvis jeg havde vist at de ikke ville dukke op til tiden. Lige præcis denne dag var det dog knap så slemt, da jeg i det mindste kunne være produktiv ved at kigge på biler på telefonen. Jeg havde virkeligt brug for en ny bil, eller en brugt bil for den sags skyld. Bare jeg kunne få noget andet, end den bil jeg allerede havde.
Min kammerat kom, og jeg brokkede mig over at han var sent på den, uden at have givet mig besked. Han brokkede sig tilbage over, hvordan jeg var en slave af uret, og burde lære at slappe mere af. Det er derfor vi er venner: vi er så forskellige, og lægger ikke låg på vores forskelligheder. Vi bestilte mad, og brokkede sig over hinandens valg. Han brokkede sig over, at jeg ikke havde gemt telefonen væk, så vi kunne have øjenkontakt mens vi snakkede. Til sidst sad vi dog begge med snuderne nede i telefonen, og overvejede udvalget på AutoUncle. Vores forskelligheder viste deres styrke her: der var områder jeg ikke havde overvejet vigtigheden af, som min kammerat kunne udpege. Til sidst endte jeg med den helt rigtige bil fordi jeg bragte det op med en person, der er irriterende forskellig fra mig selv.
