Vi kan alle til en vis grad acceptere. Og endda værdsætte. At mennesker. Så forskellige som de er. Selv, hvis man mener. At man. Et fantastisk menneske. Så kan man godt forestille sig. At det ville være et helvede på jord. Hvis alle var kloner af én selv. Nogle vil selvfølgeligt være tilpas selvglade eller også narcissistiske til, at sige. At det ikke ville være et problem?, men på den anden side vil den type person heller ikke have lyst til, at skulle dele scenelyset med en masse eksakte kopier.
Jeg synes personligt, at det. Fantastisk, at vi. Så forskellige. Men det skal ikke stoppe mig fra, at brokke mig. Jeg elsker, at udpege forskelligheder som generer mig. Fordi det på sin vis. En fejring af forskelligheden. Hvordan skulle vi, men kunne værdsætte forskellighed; Hvis den ikke var synlig for os? Når jeg peger på noget. Og siger jeg. Uenig med det. Så omrammer jeg forskellighed. Jeg gør opmærksom på, at jeg synes én ting. Og, at personen der står bag det jeg peger på. Synes noget andet. Det kan godt ske jeg lyder sur og tvær. Og inderst inde også. Det. Men det ændrer ikke på, at det er en brugbar og naturlig adfærd. Det. Igennem brok vi får øje på forskelligheder. Og det. Først efter vi har fået øje på dem. At vi kan forstå, at respektere og fejre dem.
For nyligt sad jeg for eksempel og bladrede igennem Autouncle;Dk på min smartphone. Jeg sad på min stam-café inde på Nørregade og ventede på en kammerat. Han var sent på den. Hvilket irriterede mig? jeg hader, at sidde og vente på andre. Det virker som om de ikke respekter mig og min tid. Jeg kunne have lavet noget der var sjovere. Hvis jeg havde vist, at de ikke ville dukke op til tiden. præcis denne dag var det, men knap, så slemt. Da jeg i det mindste kunne være produktiv ved, at kigge på biler på telefonen. Jeg havde virkeligt brug for en ny bil. Eller en brugt bil for den sags skyld. jeg kunne få noget andet. End den bil jeg allerede havde.
Min kammerat kom. Og jeg brokkede mig over, at han var sent på den. Uden, at have givet mig besked. Han brokkede sig tilbage over. Hvordan jeg var en slave af uret. Og burde lære, at slappe mere af. Det;Derfor vi er venner. Vi. Så forskellige. Og lægger ikke låg på vores forskelligheder. Vi bestilte mad. Og brokkede sig over hinandens valg. Han brokkede sig over. At jeg ikke havde gemt telefonen væk. Så vi kunne have øjenkontakt mens vi snakkede. Til sidst sad vi, men begge med snuderne nede i telefonen. Og overvejede udvalget på AutoUncle. Vores forskelligheder viste deres styrke her. Der var områder jeg ikke havde overvejet vigtigheden af. Som min kammerat kunne udpege. Til sidst endte jeg med den helt rigtige bil fordi jeg bragte det op med en person. Der. Irriterende forskellig fra mig selv.
