Hvor er Mormor Blevet af? Når Ældre Demente Bliver Væk

Vi har det godt her, i lille Danmark, hvor dagligdagen generelt er tryg og sikker. Vi behøver ikke bekymre os om tornadoer, tsunamier eller kæmpe orkaner. Der er ikke skoleskydninger eller vold på hvert gadehjørne. Med tiden er Danmark kun blevet et mere og mere sikkert sted at opholde sig. Men det betyder ikke, at vi ikke stadig har nogle problemer, vi bør prøve at finde løsninger på.

Hvis du har en person med demens i familien, eller kender nogen der har det, så er du sikkert bekendt med den frygt der er associeret med det. De fleste demente mennesker kan klare sig ganske okay, og man må virkeligt tage hatten af for, hvordan de håndterer en svigtende hukommelse. Det er svært at sætte sig i deres sted, og bare det at prøve, kan fylde en med frustration og sympati. Men af og til sker det, at demensen alligevel resulterer i nogle rigtigt uheldige situationer. Ældre demente har det nemlig med at blive væk. De går en tur, i et område som de kender ganske godt, men pludseligt kan de ikke finde hjem igen. Igen er det svært at forestille sig, hvor skræmmende det må være, at befinde sig i den situation. Men det er heller ikke sjovt at være den pårørende, hvis mor, far eller bedsteforælder ikke er til at finde. Man kan ikke lade være med at frygte det værste. Selv hvis man er så heldig at finde dem, så er frygten der stadig: hvad hvis det sker igen?

Man kan føle sig så magtesløs, for det er ikke umiddelbart et problem, der er let at løse. Man kan jo ikke holde øje med dem hele dagen, hver eneste dag: det ville nok også være ganske irriterende for begge parter. Vi kan heller ikke bare låse demente mennesker inde: de har samme ret til frihed som vi har. Folk sættes ikke i bur, bare fordi deres hukommelse ikke er på toppen.

Men nu er der endelig kommet en løsning, som afhjælper problemet, og samtidig respekterer den ældres frihed og menneskelighed. Med en demens gps tracker kan den ældre nemlig fortsætte dagligdagen fuldstændigt som de plejer – den eneste forskel er en GPS tracker, som de altid har med sig. Der er ingen knapper at trykke på, eller teknologi at sætte sig ind i: den klarer det hele selv. Hvis den ældre opholder sig udenfor deres hjem, i mere end eksempelvis 30 minutter, så sender den automatisk en besked til en pårørende, som kan tjekke op på, hvad der er sket. Hvis de konkluderer at den ældre må være blevet væk, så kan de med et tryk på en knap få den nøjagtige placering af den ældre – og derved hurtigt komme dem til undsætning, og hjælpe dem hjem igen.