Kan Du Følge Med i De Unges Smag?

Som barn elsker man selvfølgeligt at have fødselsdag! Det er en dag hvor man får alt opmærksomheden, hvor folk synger sange for én, giver gaver og man har lov til at spise alt det kage man overhovedet kan. Men de fleste mennesker når en alder, hvor det ikke længere er sjovt at have fødselsdag. Det går fra at være en særligt god dag, til at være en dag der blot minder os om, at vi er blevet ældre. Så sidder man der, og reflekterer over hvor lidt man har gået gjort ud af sit liv det seneste år, og en vished om, at man nu er ét år tættere på døden. Nogle kan finde inspiration i en frygt, men de fleste bliver bare deprimerede og fyldes med en eksistentiel angst, der fører til endnu flere overspringshandlinger og flugt fra virkeligheden.

Det er dog muligt at tage nogle skridt hen imod ikke at føle sig tudsegammel. En af måderne er, at sikre at man kan følge med tiden. Vi har nok alle været på besøg hos vores bedsteforældre på et eller andet tidspunkt, og rystet lidt på hovedet over, hvordan det er som om tiden har stået stille hos dem i mange mange år. Møblerne er gamle, og det samme er alle deres pyntegenstande. Det er som om man er trådt ind i en tidsmaskine, har skruet tiden 10-20 år tilbage, og nu står i et hjem fra den tid. Men sådan behøver det ikke at være, når man bliver ældre. Vores forældres generation havde svært ved at følge med, fordi tiden aldrig gik så hurtigt den gang. Tendenser og modefænomener strakte sig over år i stedet for måneder. Men i dag går det vildt hurtigt. Dem af os, der er vokset op med de hurtige skift, er allerede gode til at tilpasse os og følge med. Så længe vi kan følge med de tendenser de unge kaster sig over, kan vi selv bevare en del af ungdommen, og ikke komme til at føle os som dinosaurer.

For at kunne følge med, er det vigtigt at vide hvor man skal kigge. Der er nemlig nogle ting, der er nogenlunde tidløse hos de unge. Går du ind i et hjem hos en kvinde i starten af 20?erne vil du sandsynligvis se et Hay bord og et par designer-lamper fra Louis Poulsen. De er en del af det tidløse design. De er altså også ?sikre? bud på ting du kan have i dit hjem, uden at risikere pludseligt at være håbløst umoderne. Men der hvor du skal kigge for virkeligt er med på vognen, er på de ting der ofte ser en udskiftning. Tjek hvilke farver der er på væggene ? maling, tapet eller malerier. Farver skifter ofte, men er til gengæld nemme at lægge mærke til.