Mine Tanker om at Leve et Liv med Musikken i Fokus

Guitar

Nogle af os vokser op med musik som værende en af de største glæder i livet. Hvis du er ligesom mig, så ved du ikke noget bedre, end at sætte en ny plade (eller MP3) på, og så ellers fortabe dig selv i de nye rytmer. Modsat alle de moderigtige populære mennesker, så gider du ikke have underlige trådløse øretelefoner i ørerne, men foretrækker et stort headset der kan spille enhver detalje i musikken. Pop siger dig ikke noget, fordi det er tomt og fladt – du foretrækker noget der udfordrer normerne, og som du kan gå på opdagelse i igen og igen. Hver gang du hører sangen, opdager du noget nyt og spændende som du kan fortabe dig i.

Men hvad hvis det ikke er nok, bare at fortabe sig i musikken når man en gang imellem har tid til at koble af? Er det muligt, at leve et liv med musikken i fokus?

Der er tusindvis af forældre i Danmark, der hvert år siger NEJ til det spørgsmål. De har et barn der drømmer om at blive musiker, eller på anden måde arbejde med musikken. Forældrene frygter dog, at dette er en farlig vej for deres kære barn at gå. De tænker ikke at der er en fremtid i musikken. De ser det som en sund hobby, men ikke som nogen fornuftig levevej. Alle ved at der findes professionelle musikere, men det virker på afstand til, at det er noget man skal være født til. Man skal have et særligt musiker-gen, eller bare være ufatteligt heldig, for at kunne leve af musik.

Men hvad ved de om det? De gamle hoveder er jo ikke musikere, og har intet med musikbranchen at gøre. De har bare forgudet musikere så længe, at de helt har glemt, at dem der spiller musik på professionelt plan også er mennesker. Selvfølgeligt er de vanvittigt dygtige, men det er fordi de har turde tro på sig selv, og lagt en masse kræfter i det. De var aldrig kommet til dette punkt i deres karriere, hvis de havde lyttet til folk der sagde, at det ikke var værd at prøve.

Så begynd at tage skridt imod en musik karriere så tidligt du kan. Søg ind på en musikefterskole efter folkeskolen, og se om du kan starte et band med nogle gode venner. Øv dig så ofte du kan, og prøv gerne flere instrumenter. Optag det du spiller en gang imellem, og spil også live for familie og venner. Bed dem om at fortælle hvad de synes, og komme med konstruktiv kritik. Hvis du ved at du vil leve dit liv med musikken i fokus, så må du også være villig til at ligge kræfterne i at gøre det til virkelighed. Hvis du gør det, så er intet umuligt!