Når Biler Ligner Deres Ejere Lidt for Meget

Det er ret udbredt at lave visse sammenligninger imellem babyer og biler. Der er endda folk, der kalder deres bil for deres ”lille baby”. Mange føler da også en nærmest forælder-agtig rolle overfor deres bil, og passer rigtigt godt på den. Man kan nærmest se smerten i deres ansigt, hvis bilen får en ridse eller en bule. Så det giver nok meget god mening.

Jeg er dog for nyligt blevet gjort opmærksom på en anden ting, som biler og babyer har til fælles. Og jeg må sige, at det kom gevaldigt bag på mig!

Det hele startede for et par måneder siden, da vi fik en ny kollega på arbejdet. Han hedder Torben, og han faldt super hurtigt tilpas på jobbet. Han er nem at snakke med, og virker som en rigtig menneske-kender. Det kom dog stadig bag på mig, da han på sin første arbejdsdag henvendte sig til mig, og sagde ”Hey Jonas, din Renault Clio holder parkeret på en sådan måde, at jeg ikke kan få min bil ud”. Det chokerede mig. Hvordan I alverden vidste han, at jeg kørte i en Renault Clio?

Først gættede jeg på, at nogen kunne have fortalt ham det. Eller måske var han kørt forbi tidligere på dagen, og havde set mig stige ud? Men nej, det vidste sig, at Torben vidste noget om biler, som jeg ikke vidste. Nemlig at biler og ejere har det med at ligne hinanden overraskende meget!

Torben påstod ganske enkelt, at jeg var den eneste der lignede den Renault nok, og derfor måtte jeg jo være ejeren. Jeg var helt paf, og troede i lang tid han bare lavede sjov med mig. Men den var god nok! De sidste par uger har vi hver dag siddet i kantinen med udkig ud over parkeringspladsen og gættet på hvem der ejer hvilken bil. Jeg er stadig ikke ligeså skarp som Torben til at spotte det, men jeg er blevet betydeligt bedre end da jeg startede!

Så ikke alene ligner babyer deres forældre – biler ligner også deres ejere! Der må ligge en eller anden halv-narcissistisk forklaring bag, hvor vi tiltrækkes af ting der ligner os selv. Uanset hvad forklaringen er, så er effekten i hvert fald helt tydelig. Jeg er begyndt at spille spillet med mig selv hele tiden. Når jeg er ude at handle, og er i gang med at fylde dagligvarer ind i bagagerummet på Renault’en, så kigger jeg rundt og prøver at gætte, hvor de andre folk med indkøbsvogne er på vej hen. Ham med overskægget ligner ret meget den pickup der står ovre i hjørnet… Og ganske rigtigt, det var der han gik hen! Det er nærmest som at have en superkræft. Det har da også været et meget sjovt trick at fyre af til diverse fester.