Østen Træder Ind og Inspirerer Den Danske Mode

Prøv lige at tænke på, hvor lang tid fænomenet ”mode” har eksisteret. Det var noget der fandtes for 100 år siden. Du kan gå tilbage til middelalderen, og mode var noget folk gik op i. Du kan gå helt tilbage til Jesus’ tid, og lang tid før det, og se at moden har været noget, folk gik op i. Rig som fattig har man brugt sit tøj til at kommunikere et tilhørsforhold til sine medmennesker.

Med så mange år på bagen, så kan man godt blive overrasket over, at der bliver ved med at være noget nyt at gøre moderne. Selvfølgeligt ser vi af og til hvordan gamle modefænomener genopstår og bliver retro. Men det er altid med et eller andet unikt twist, som aldrig er set før. Hvordan kan man flere årtusinder i streg blive ved med at skabe ny mode?

Specielt i disse moderne tider, hvor moden skifter så ufatteligt hurtigt. Før i tiden kunne modefænomener godt vare hele eller i hvert fald halve generationer. Nu skifter den i hvert fald en gang om året. Det lader også til, at det kun går hurtigere og hurtigere – hvor mange har ikke prøvet at hoppe for sent med på en modebølge?

Det lader dog til, at en af grundene til vi kan komme med så store og hyppige skift i moden er, at verden er blevet mindre. Folk rejser rundt til forskellige lande hele tiden, og lader sig inspirere af ting fra de forskellige kulturer. Det åbner op for mange flere forskellige kreative indtryk og kombinationer. Det er specielt østen der farver den danske mode for tiden, hvilket er synligt i den voksende interesse i den såkaldte kimono. Når danskere trækker i de moderne kimonoer, så skaber de en forbindelse på tværs af jorden, og kommunikerer værdier ud omkring det globale fællesskab. Det er den perfekte kombination af de danske værdier og østens mystik.

Jeg finder det specielt interessant, hvordan hvem som helst kan bære en kimono lige nu, og være på forkant med modebølgen. Det virker også til at være et koncept, der er naturligt tidløst. Kimonoer har været brugt i østen i årtusinder, uden nogensinde at være gået af mode. Den snilde kombination med det tidløse danske design gør, at kimonoen sandsynligvis vil være at finde på de danske modehylder mange år fremover. Det er altså ikke bare en mode-dille, men et fænomen der formår at tæmme den vilde ild moden har bevæget sig med, og et skridt imod en mere afslappet og gennemtænkt mode.

Med vores nye forståelse for effekten brug-og-smid-væk kulturen har på klimaet, er vi begyndt at se mere kritisk på den ukontrollerede og evigt skiftende mode. Derfor er disse tiltag, hvor tidløs design træder frem, noget danskerne tager imod med åbne arme.