Sådan finder du den bedste termoflaske

Termo flaske

En termoflaske er uundværlig for mange, da den kan løse mange funktioner i dagligdagen. Det kan være at holde kaffen varm på vej til arbejde, holde dine drikkevare kolde under træning eller holde suppen varm under dine oplevelser i naturen. Termoflasker fås i alverdens udformninger, størrelser, priser, farver og fra et bredt udvalg af producenter, så det kan være svært for mange at navigere rundt i.  Termoflasker har typisk mulighed for at kunne indeholde mellem 0,35L og 2,0L. De mindre kaldes ofte for termokrus, mens de større ofte kaldes termoflasker, hvor låget kan benyttes som drikkekop.

 

Hvad skal man være opmærksom på?

Hvis du skal ud og købe en termoflaske, er der nogle ting, som du skal være opmærksom på. Du skal blandt andet undersøge varmeholdningsevnen, da det er den, som indikerer, hvor længe du kan holde dine drikke varme. Nogle af modellerne på markedet kan holde dine drikke varme i helt op til 40 timer grundet deres forstærkede termoisolering. Derudover skal du være opmærksom på materialernes robusthed. Hvis du eksempelvis skal bruge din termoflaske i naturen eller under jagt, er det meget vigtigt, at den er yderst robust og måske fremstillet i et camouflerende design. Til dette kunne en Stanley termoflaske være ideel, da den er yderst robust og det mørkegrønne design kan virke camouflerende.  Til sidst skal du være opmærksom på, hvordan åbningen i flasken er, da det har betydning for rengøringsmulighederne af termoflasken.

 

De bedste modeller på markedet

Markedet for termoflasker er som sagt ekstremt stort, så det kan være umuligt at få et overblik over, hvilken man skal vælge. Hvis du vil have noget at det bedste på markedet, så skal du helt sikkert rette blikket mod en Thermos eller Stanley termoflaske. Fælles for disse er, at de har været på markedet i mange år, og de har derved gennem innovativ udvikling formået at fremstille termoflasker i topkvalitet. De er udstyret med en høj varmeholdningsevne, et robust design og høj funktionalitet. Samtidig kan de fås i forskellige designs, farver og størrelser, så du finder sikkert en, som opfylder dit behov optimalt.

 

Sådan får du mest muligt ud af din termoflaske

Når du har anskaffet dig en termoflaske, så er der nogle gode råd til, hvordan du kan sørge for, at din nye termoflaske kan holde levetiden længst muligt. For det første er det vigtigt, at du grundigt rengør dit produkt efter brug, da manglende rengøring af skidt og rester på indersiden af termoflasken på længere sigt kan være med til at ødelægge isoleringen og forringe varmeholdningsevnen. Samtidig kan manglende rengøring medføre, at flasken kommer til at lugte og dermed have effekt på smagen i det, du putter i termoflasken efterfølgende. Hvis man gerne vil undgå dette, kan det også være en god hovedregel, at flasken primært bruges til en ting, det vil sige, at hvis du bruger den til kaffe, så er det kun kaffe, du hælder i den. På den måde undgår du, at lugten smitter af på smagen af andre drikke.