Sådan gør du dit hjem unikt

Boligindretning

Boligindretning

I dag kan man let komme til at føle sig fortabt og omgivet af en million ansigter, opgaver og lyde, som alle bliver blandet sammen i ét stort kaos. Følelsen af overvældelse og isolation er især udbredt i de byer, hvor alting går meget hurtigt og der bor mange mennesker. I disse tider er det derfor utroligt vigtigt at dit hjem gøres til et roligt sted for netop dig, hvor du kan føle dig afslappet, glad og beskyttet. Samtidig er det også vigtigt, at dit hjem udtrykker din personlighed, dine behov og din livsstil. Dit hjem skal nemlig kunne give dig energi og gøre dig klar til dagen. Men selvom du skal have alle disse ting i baghovedet, når du indretter dit hjem, bør du også have det sjovt og lege med farver, mønstre, tilbehør, nipsgenstande og dufte. Herunder får du nogle forskellige måder, hvorpå du kan lade din personlighed og livstil skinne igennem i dit hjem og få dig til at blive lykkeligere, sundere og mere energifuldt hver eneste dag.

 

  1. Forestil dig selv

Gå hen til møbelbutikken, kast dig selv i et møbel og luk dine øjne. Visualiser nu dig selv hjemme i dit hus – kunne dette være en behagelig sofa til at hygge med din partner eller se en film? Har du brug for, at gæster kunne overnatte på din sofa? Ved at forestille dig disse scenarier får du en bedre idé om, hvorvidt møbler passer til din stil og dine behov.

 

  1. Tilføj kunst og antikviteter

Kunst er meget personligt og kan fremkalde glade følelser. Det kan både være malerier, som du har fundet i en butik, arvet eller selv lavet, eller det kan være andre antikke genstande, som du kan pynte med på hylderne og dermed skabe et personligt look. For tiden er det også utroligt populært at købe plakater online, som du selv kan kombinere med forskellige citater eller grafiske udtryk.

 

  1. Brug farver

Farver er nok den bedste og nemmeste måde at få personlighed ind i hjemmet, og der er uendeligt mange muligheder i farvevalg til hjemmet. Du kan eventuel vælge et par farver, som er dine favoritter, og prøve at male forskellige overfalder og genstande for at se, hvad der virker bedst.

 

  1. Udnyt dit udendørs areal

Hvis du har et stort udendørs areal, bør du udnytte det! En lille have kan både bruges til gartneri, til et udendørs køkken, et sportsareal eller til at holde sommerens barbecue-fester – mulighederne er uendelige. Hvis du vælger at lave havearbejde og plante nogle grøntsager og urter, vil du desuden opnå et reduceret stressniveau, en sundere diæt og en hyggelig hobby.

 

  1. Glem ikke de små ting

De mindre og klodsede ting i dit hjem er i virkeligheden dem, der fylder dit hjem med allermest personlighed. Hvis dine børn har lavet nogle mærkelige malerier eller keramikkrus, så hæng eller stil dem frem de mest tydelige steder i hjemmet, så I selv og jeres gæster kan få mest muligt glæde af dem. Hvis I har lavet brandmærker på bordet eller et hak i gulvet, bør I ikke skynde jer at få det repareret, men omfavn det i stedet, da det er her de bedste minder findes.