Sådan Tager Du En Dag Ad Gangen på Messen

Messe

Når man tager på messe, kan man godt føle sig en smule forvirret og rundt på gulvet. Man er omgivet af en masse fremmede mennesker, faverige bannere og diverse messeudstyr. Selv hvis man har et kort i hånden, der lister alle de forskellige messer, så kan det være overvældende overhovedet at komme i gang. Det fører desværre til, at rigtigt mange ikke får en ordentlig struktur på deres besøg på messen, og ender med ikke at få alt det ud af den, som de ellers kunne.

For at undgå det, så er der nogle helt basale ting enhver bør gøre, når de besøger en messe. Det vigtigste er, altid at tage tingene én dag ad gangen. Nogle messer varer flere dage, og det er rigtigt dejligt: det giver dig mere tid at arbejde med. Men det er en fejl, at begynde at planlægge alting på tværs af disse dage. Hvis du lægger en flere dage lang plan på forhånd, så kan du nemlig ikke tage ved lære af det, der sker på de enkelte dage. Der kan sagtens ske noget på den første dag, som gør dig bedre i stand til at planlægge en god anden dag.

Du bør også planlægge nøjagtigt hvad du gerne vil have ud af dagen. Lad være med at tænke på hvilke messer der lyder spændende og så planlægge en rute eller lignende i første omgangt. Det kan du gøre senere. Bare skim programmet, og få dig et form for tematisk overblik. Tænk i hvad du gerne vil opnå ved at tage på messe, og hvad der er vigtigst. Det vigtigste mål med messen for dig, er umiddelbart det, du bør fokusere på at ordne den første dag. Lad os sige, at du gerne vil bruge messen til at finde nye leverandører til din virksomhed. Det er det eneste du skal arbejde på den første dag. Glem alle de andre lidt mindre mål: potentielle kunder og samarbejdspartnere er ikke noget du skal blande ind som mål på denne dag. Hver dag på messen skal have sit eget overordnede tema, så du kan holde fokus, og være sikker på du får mest muligt ud af din tid. Lav så en prioriteret liste over de messestande, som det giver mening for dig at besøge, for at finde nye leverandører. Den rækkefølge du besøger standene i behøver ikke være den samme som den prioriterede. Du kan fint besøge den mindst vigtige stand først. Det eneste du skal sikre dig er, at du bruger mest tid på den højeste prioritet.

En god måde at fastsætte tiden på er ved at bruge halvt så meget tid på prioritet nummer 2, som du gør på førsteprioriteten. Så bruger du halvt så meget på 3. prioriteten, som du gjorde på nummer 2, og så videre og så videre.