Nogle gange kan det godt være svært at finde ud af, hvad ens næste bil skal være. Alle har nok stået i den situation: den gamle bil er ikke længere til at holde ud at køre i, og du skal hurtigst muligt have fundet dig en ny bil. Men hvad for en af de mange bilmodeller på markedet skal det være? Det er slet ikke nogen nem beslutning. Vi vil jo gerne vælge den rigtige bil: men med flere hundrede biler at vælge imellem er det en ganske uoverskuelig opgave. Det hjælper heller ikke, at den beslutning jo er ganske subjektiv: den rigtige bil for din nabo, er ikke nødvendigvis den rigtige bil for dig. Vi har alle sammen forskellige behov og forskellig smag. Så det er begrænset hvor meget hjælp man kan få ved at spørge andre til råds. Men der må da være noget generelt man kan sige om denne proces? Det er der helt sikkert: og disse tricks vil jeg dele i denne artikel.
Det første du skal gøre er, at acceptere på forhånd, at du ikke kommer til at lave et perfekt valg. Den eneste måde du ville kunne vælge 100% rigtigt på, hver eneste gang, ville være at lave en detaljeret sammenligning af hver eneste bil på markedet lige nu. Før sådan en analyse var blevet gjort færdig ville der være blevet lanceret nye modeller, nogle af dem du havde kigget på ville være udgået, og dine behov ville sikkert også have ændret sig. Men det er okay: du behøver ikke at træffe en perfekt beslutning. Målet er derimod at træffe en god beslutning. Måske endda en rigtig god beslutning. Du skal altså ikke lade jagten på perfektion stå i vejen for, at du kan træffe en rigtig god beslutning.
Når du har accepteret dette, så er du åben overfor mit næste gode råd: tillad dig selv at tage nogle genveje. Vi kan ikke kigge alle de forskellige bilmærker og bilmodeller igennem, og sammenligne dem på kryds og på tværs. Det er simpelthen en umulig opgave. Så vi skal have en genvej der gør, at vi kan skære mængden af muligheder ned til noget, der er til at overskue.
Det gør vi først og fremmest ved at gøre det helt klart hvad vi leder efter. Start med de helt praktiske behov: hvad har du brug for, at bilen kan? Hvad bruger du typisk bilen til, og er der nogle behov der ændrer sig i den nærmeste fremtid? Hvis du eksempelvis har et nyt barn på vej, så skal bilen selvfølgeligt kunne udstyres med et barnesæde og have plads til hele familien. Hvis du ofte skal transportere ting til og fra arbejde, så ville et stort bagagerum være absolut nødvendigt.
Overvej derefter hvad der ville være fedt, men ikke absolut nødvendigt, at have. Skriv så meget ned som du har lyst til: de vil nok ikke alle blive opfyldt, men listen kan stadig hjælpe med at træffe en beslutning.
Derefter spørger du nogen med forstand på biler hvilken producent af biler, der bedst passer til dine behov. Kun dine behov: ikke dine ekstra præferencer. I mit tilfælde viste Mercedes sig at være dem, der overordnet set, producerede biler der bedst dækker mine behov. Så spørger du nogen med ekspertise omkring det bilmærke, hvad de vil anbefale i forhold til dine behov og de første par præferencer. Jeg spurgte den lokale Mercedes forhandler, og blev hurtigt vist hen til den Mercedes a200 jeg kører i nu.
Du deler altså ganske enkelt opgaven op i mindre bidder, og finder på den måde frem til en rigtig god bil der dækker dine behov.