Små lejligheder med store muligheder – Indretning til dig med begrænset plads

lejlighed

Du har begrænset med plads i lejligheden, og tænker umiddelbart at det begrænser dine muligheder. Det er dog ikke sandt – det betyder blot, at du er nødt til at være lidt kreativ når det kommer til indretningen! Hvis det var fuldstændigt umuligt at bo behageligt i en lejlighed, blot fordi den var lille, ville mange storby-mennesker og nærmest alle studerende jo leve et liv i tortur – og det ser næppe ud til at være tilfældet. Det er vigtigt at få det rigtige mindset her – det er ikke at din lejlighed er lille, problemet ligger i at mange ting er designet til store hjem. Ved at indse dette faktum, bliver det pludseligt meget lettere at arbejde med – i stedet for at se begrænsninger, ser du de muligheder der ligger i selektivt at få efter produkter der er tænkt til den lille lejlighed. Du er langt fra den eneste der bor i en lejlighed på den størrelse – dem findes der masser af! Det betyder også, at der er et marked for produkter der passer perfekt ind, og giver dig de samme muligheder som folk i store huse har. Producenterne kan tjene penge på det, så selvfølgelig bliver det lavet! Det eneste det kræver af dig, er at du stopper den opgivende tankegang og i stedet leder specifikt efter de produkter der kan hjælpe dig. Nu ved du at de findes, og det er første skridt.

Produkterne skilter ikke nødvendigvis med, at de er designet til små lejligheder. Det er farligt for en producent at skrive den slags på deres møbler eller hårde hvidevarer, da det kan afskrække købere i store eller mellemstore huse og lejligheder fra at købe produktet, selvom det stadig kan være det helt rigtige for dem.

Du er altså nødt til at vide hvad du leder efter, og det er faktisk ikke så kryptisk som det lyder. Du har en lille lejlighed, og du bør derfor ikke spilde plads på at have seperat fryser og køleskab. Du bør i stedet finde et køleskab med fryser. Det giver måske sig selv, men det er tankegangen der er vigtig her – du er nødt til at få øjnene op for, at der findes ting derude der passer perfekt ind i din lejlighed. Et andet godt eksempel er muligheden for at få en topbetjent vaskemaskine – den kan placeres hvor end der er plads i din lille lejlighed, da du ikke skal tage højde for om der er plads til at døren kan åbnes på den. Som du kan se, er disse produkter ikke mærket med at de er til små lejligheder, og det er der en god grund til – de er ikke begrænsede til små lejligheder. Der kan være mange gode grunde til at købe et køleskabe med indbygget fryser, og plads er ikke den eneste. På samme måde er der nogen der bare foretrækker at fylde deres opvaskemaskine fra toppen – hvad end det skyldes arbejdsstilling eller personlig præference.