Tre ting, som giver din bolig et frisk pust

Har du boet i den samme bolig i mange år, kender du måske til behovet for fornyelse. Dette behøves ikke kræve et helt hold håndværkere eller en stor renovering – ofte kan få ting gøre en stor forskel. Køb af et kvalitetsmøbel, nye pynteting eller en ny vægfarve, kan have stor betydning for boligens udtryk.

Genovervej dine møbler

Mange glemmer, hvor vigtigt det er med de rigtige møbler. Møblerne bestemmer rummets funktion og opdeling, og derudover kan de også give rummet det visuelle udtryk, du ønsker. Har du mørke møbler, kan de lægge en dæmper i et ellers lyst rum – har du derimod lyse møbler, kan de lysne op i et mørkt rum.

Tror du, at et nyt møbel vil kunne give din bolig den fornyelse, du ønsker, kan du overveje den ikoniske skalstol. Stolen kan tjene flere formål og passer ind i mange forskellige rum. Har du en stor entre, vil den stå fint i entreens hjørne. Har du et tomt hjørne i stuen, som kunne nyde godt af dansk design i god kvalitet, vil stolen også stå fint her.

Find penslen frem

Er du kreativ af sind, og har du lyst til selv at have en finger med i fornyelsen af din bolig, skal du ikke være bange for at finde malerpenslen frem. Du kan udvælge en enkelt væg og give denne den ønskede farve, eller du kan pifte et helt rum op. Der er frie rammer, og markedet rummer malerfarver i massevis, hvorfor du med stor garanti også vil kunne finde lige den farve, du ønsker.

Vælger du at male et helt rum, kan du alliere dig med venner og familie for at få hjælp. Det vil lette og fremskynde processen, så du hurtigere kommer i mål. Ved at inddrage andre kan du også få deres råd om hvilken farve, der passer bedst til rummet.

Gå efter et simpelt udtryk

Har du boet samme sted i mange år, er der gode chancer for, at du gennem årene har fået samlet mange forskellige pyntegenstande. Dette kan nemt give et rodet og uorganiseret udtryk.

Du behøves ikke nødvendigvis skaffe dig af med pyntetingene, men du kan overveje deres placering, og derudover også om det hele nødvendigvis skal stå fremme samtidig. Nogle ting passer bedre til de lysere og varmere årstider, hvor andre pynteting, som f.eks. stearinlys, passer bedre til de mørke vintermåneder.