Vi har i Danmark fået et nærmest personligt forhold til de virksomheder, som vi handler med. Det er som om ?Brugsen? har sin egen personlighed, og at denne ?firma person? hjælper os med at få de dagligvarer vi har brug for, for at overleve. Vores bank har et ansigt i form af vores bankrådgiver, og vi sætter hurtigt lighedstegn imellem de to i vores hoveder. Det har en lang række fordele, at vi tilgår verden på den måde. Det betyder dog også, at virksomhederne er nødt til at omstille sig til denne nye virkelighed, hvis de ønsker at holde på kunderne. Der er rigtigt mange industrier i Danmark, der kun venter på at blive disruptet af en ny virksomhed, der formår at fokusere på det personlige præg.
Det handler i høj grad om, at mastodonterne har mistet vores respekt. De store ansigtsløse virksomheder har efterhånden været involveret i så mange skandaler, at de har fået et negativt ry, som de ikke bare sådan kan ryste af sig. Den eneste måde at vinde respekt på som virksomhed i dag er, at udvise opmærksomhed for individet. Eftersom golde bygninger ikke har øjne, kan de ikke udvise opmærksomhed overfor et menneske: så det er naturligvis ikke noget, som ?virksomheden? som sådan kan gøre. Men det kræver ikke så meget, at lægge noget personlighed i kommunikationen, og vise at man er opmærksom på den enkelte kunde.
Et af de steder, som stort set alle virksomheder kan udvise noget opmærksomhed, er i forbindelse med fakturahåndtering. Det er vigtigt, at den faktura der udsendes ikke er en kold og kynisk anmodning om penge. Det er ikke en computer du sender en besked til: effektivitet og korthed er ikke i centrum her. Du snakker med mennesker, og bør derfor sørge for, at din forespørgsel om penge er skrevet på et naturligt og blødt sprog. Modtageren skal føle at du ser dem, og anerkender dem for de individer de er. De er ikke bare et tal i dit system: de er mennesker af kød og blod.
Hvis du er en lille lokal virksomhed, så kan du også med fordel drage nytte af de Opslagstavler, der ofte er placeret i butikkerne rundt omkring i byen. Det er igen en mere personlig tilgang, end en tilfældig reklame i avisen eller fjernsynet. Der er ikke nogen maskiner der kan sætte ting på en opslagstavle: alle ved, at det er et menneske der har gået derhen, og hængt det op med en stift. Det gør altså kommunikationen mere personlig og menneskelig, og det er det, folk vil have i dag.
Du kan sikkert selv komme i tanke om måder, hvor du kan vise dine egne kunder den rette opmærksomhed på. Det kræver blot at du tænker på dem som mennesker, og finder en måde at vise, at du gør det på.