Man skal ikke have brugt særligt meget tid med børn før man bliver fascineret over, hvor ofte de griner. Det er næsten lige meget om, barnet bare sidder for sig selv og leger med klodser, eller de render rundt på en legeplads med deres gode kammerater: gang på gang hører man latter. Det er en af de herligste lyde i verden, og man kan ikke lade være med selv at blive i lidt bedre humør af det.
Men hvordan kan det være, at børn har så let til latter, mens vi voksne har glemt hvordan man gør? Vi var jo selv små glade børn engang, men nu hvor vi er blevet ældre, er et godt grin på en eller anden måde blevet en mangelvarer. Kan det virkeligt passe, at små børn er bedre til noget end os voksne?
Det kan det faktisk, men bare rolig: du kan hurtigt komme op på deres niveau. Det kræver bare, at du holder op med at skamme dig over at have det sjovt. Det er nemlig forskellen på børn og voksne: med tiden får vi en underlig idé om, at vi ikke kan tillade os at have det sjovt. Den slags forestillinger går børn ikke rundt med, så de opsøger konstant sjov og ballade.
Det sker desværre som en naturlig del af de flestes opvækst. Når vi bliver ældre, bliver der pludseligt slået ned på at være en spasmager. Det er ikke okay at grine og have det sjovt, for nu er det alvorligt. Man når en alder hvor man begynder at have ansvar for ting, og gerne skal tage dem seriøst. Seriøsitet og sjov kommer ofte i karambolage i denne proces, og man må derfor ofre det sjove, for at kunne håndtere det seriøse. Jeg tror det er en meget naturligt proces, og det er nok svært helt at undgå den. Man har gået rundt uden noget pres eller ansvar rigtigt længe, og blot haft det sjovt og fundet nye måder at nyde livet på. Når ansvaret så pludseligt kommer, så er det fristende at løbe væk fra det, så man kan blive ved med at lege, som et lille barn. Det er kun ved at glemme alt det sjove for en stund, at vi kan opbygge evnerne og viljestyrken til at håndtere de andre vigtige ting i vores liv.
Det der mangler er genopdagelsen af det sjove. Nu hvor den anden del af ligningen er blevet bygget op, kan vi bringe sjov og latter tilbage i livet. Det behøver ikke længere gå op i hat og briller: vi er nu i stand til at balancere de to ting. Vi kan tage ud at kigge på vinterjakker med en god ven, og grine af dårlige jokes hele vejen. Det er okay: vi opfylder vores ansvar for at købe den vinterjakke vi har brug for, og balancerer det ud ved at have det sjovt samtidig. Vi behøver ikke at vælge side længere, men kan få det bedste fra begge verdener.
